Behandling af stramt tungebånd

Behandling af stramt læbe- eller tungebånd sker ved, at man fjerner det overflødige væv, som forhindrer tungen i at bevæge sig frit. Det er et enkelt indgreb, som dog skal foretages af en tandlæge eller øre-næse-halslæge, som har specialiseret sig i stramt tungebånd. Det er med andre ord ikke alle læger, der kan udføre indgrebet godt nok, og det er vigtigt at finde en læge, der har erfaring med PTT.

Det er ikke alle tungebånd, der kræver behandling, men man gør uklogt i at gradbøje et stramt tungebånd. Således kan et “mildt” stramt tungebånd give voldsomme problemer, mens et meget stramt udseende tungebånd måske ikke giver nogle gener overhovedet. Det er derfor altid tilrådeligt at reagere, hvis man oplever gener af enhver art.

 

Hvordan foregår behandlingen?

Mange kender indgrebet som “at få klippet tungebåndet”. Det er der en god grund til, nemlig at indgrebet i mange år er blevet foretaget med en kirurgisk stålsaks. I Danmark benyttes stadig saks, mens mange udenlandske behandlere nu benytter sig af laserteknik eller elektrotom, som begge er metoder, der brænder vævet væk.

Fordelen ved denne form for behandling er, at der ofte er mindre blødning, fordi det samtidig lukker såret. Indgrebet tager få sekunder, og foregår i lokalbedøvelse. Hvis din læge insisterer på at lægge dit barn i fuld narkose, skal du overveje, om det er fordi, vedkommende ikke har nok erfaring med at udføre indgrebet, da fuld narkose ikke er nødvendigt ved dette indgreb.

Det kræver ikke henvisning fra egen læge, hvis man ønsker at få tunge- eller læbebåndet klippet, hverken i Danmark eller i udlandet.

 

Kan vi få behandling i Danmark?

For at få fuld effekt af behandlingen, er det vigtigt, at hele tungen bliver løsnet. Desværre viser vores erfaring, at de danske læger ikke klipper nok, og de fleste fjerner derfor kun en del af det væv, der skaber problemer. Derfor anbefaler vi indtil videre, at man opsøger en specialist i udlandet.

Vi kender til tandlæger og ØNH-læger i Holland, Norge og England, som laver gode klip. For at finde ud af, hvilken læge der passer bedst til jeres behov, kan I søge erfaringer i vores støttegruppe på facebook.

 

Hvad er risici ved behandling?

Set med lægelige briller, er det et lille indgreb, hvor der er minimal risiko for komplikationer.

Den bivirkning, vi oftest ser ved denne behandling, er at såret vokser forkert sammen.
I følge Dr. Ghaheri sker dette for mellem 2-4% af hans patienter, men lægerne accepterer op til 10% af patienterne som værende inden for normalen. Når såret vokser sammen igen, bliver der dannet arvæv, som i nogle tilfælde kan give mindre bevægelighed i tungen. Risikoen for dette er størst ved en behandler, der ikke er specialist i stramt tungebånd, og som derfor klipper forkert.

Blødning er også en normal bivirkning.
Der vil altid være en blødning, når man bryder kroppens barriere. I langt de fleste tilfælde er blødningen minimal og stopper efter nogle minutter. Der er størst risiko for blødning, hvis man får hjælp fra en uerfaren behandler, eller hvis såret bliver klippet meget bredt. Ved blødning vælger behandleren oftest at sætte sting efterfølgende. Vi ser oftest denne komplikation ved klip foretaget i Danmark.
Såret kan godt bløde lidt, når man bryder det op i forbindelse med aftercare. Blødning er okay, så længe det stopper efter et par minutter med pres fra for eksempel et stykke gaze eller papir.

Nogle få oplever, at baby ikke vil amme efter behandlingen. Det er dog svært at sige, om det skyldes selve behandlingen, eller om der er andre faktorer, der spiller ind – for eksempel at baby først bliver behandlet, efter morens mælkeproduktion er gået i stå, om der er spændinger i kroppen eller andet som gør amningen svær. Det sker sjældent, men det er dog en risiko, man bør tage med i sine overvejelser, da det kan være psykisk hårdt at måtte stoppe amningen, før man er klar til det.

Babyer og mindre børn kan risikere at udvikle en oral aversion, så de bliver bange, når noget eller nogen nærmer sig deres mund. Aversionen kan også være rettet mod lægen eller det at blive undersøgt. Aversionen kan også opstå i forbindelse med motoriske øvelser eller kropsbehandling efter klippet. I mange tilfælde kan dette afhjælpes med traumebehandling.

Nerveskader kan komme, hvis behandleren klipper forkert. Vi har for nuværende ikke kendskab til patienter, som skulle have fået nerveskader efter klip i Holland, Norge og England. Danske ØNH-læger fortæller ofte, at de ser nerveskader efter klip, dog uden at kunne konkretisere, hvor disse klip er foretaget.

 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke vil have tungebåndet klippet?

Et stramt tungebånd kan kun behandles ved, at man fjerner vævet, der binder tungen.
Hvis du af en eller anden årsag ikke har lyst til eller mulighed for dette, kan man i nogle tilfælde lindre symptomerne ved at løsne spændinger i kroppen, særligt i nakke og ryg. Det kan for eksempel være en kiropraktor, osteopat eller en kranio sakral terapeut. Se vores liste over kropsbehandlere her.

Kropsbehandling vil dog altid være symptombehandling, hvis tungebåndet er stramt, så det vil betyde regelmæssige behandlinger resten af livet, hvis man skal holde symptomerne nede.

 

Hvordan skal jeg forberede mig før et klip?

Vi anbefaler altid, at du forbereder din krop på de store omvæltninger, der kan komme som følge af at få klippet tungebåndet. Det gælder både fysisk og psykisk.
Alt efter, hvor gammel du er, har din krop længe kompenseret for, at den ikke har kunne bruge sine muskler rigtigt, og du har derfor måske spændinger, låsninger eller skævheder i kroppen.

For at indgrebet skal være effektivt, er det vigtigt at “rette kroppen op”, så den er bedst rustet til at genoptræne muskler og led efter indgrebet. Vores erfaring viser, at en blanding af kranio sakral terapi og enten kiropraktor eller osteopat er en god måde at få løsnet op. Vi anbefaler, at man går i gang minimum to uger inden indgrebet, og gerne før, hvis det er muligt. Se vores liste over kropsbehandlere her. Dette gælder også for børn og babyer.

Hvis klippet bliver foretaget med laser, eller laser-lignende udstyr, vil der være røg og lugte brændt, hvilket kan virke voldsomt på nogle børn og voksne. Det kan være en god idé at forberede sig på dette. Det er samme lugt, som hvis man sætter ild til et hovedhår.

Mange af dem, der har fået klippet tungebånd i udlandet, har allerede været igennem mange former for behandling, og har måske et barn, som er påvirket af dette. Hvis du ved, dit barn har svært ved nye mennesker, forandringer eller andet, er det en god idé at tage kontakt til behandleren inden for at aftale, om der skal foretages særlige foranstaltninger under jeres besøg. For eksempel kan det være en god idé at have alle de praktiske informationer på plads, inden barnet kommer ind på klinikken.

Mange voksne, der har fået klippet tungebåndet, fortæller, at det også er en stor omvæltning for psyken, muligvis fordi det stramme tungebånd har forhindret Vagusnerven i at regulere nervesystemet. Det kan derfor også være en god idé at besøge en traumeterapeut, en biodynamisk kranio sakral teraoeut eller få lavet body-sds forud for indgrebet.

 

Hvad skal vi gøre efter et klip?

Hvis du bliver klippet i Danmark, er det højst sandsynligt ikke nødvendigt at lave øvelser efter indgrebet, da de danske læger ikke klipper ret meget, og øvelserne derfor ikke vil gøre nogen nævneværdig forskel.

Hvis du får løsnet tungen helt, så der kommer et diamant-formet sår, anbefaler vi at lave øvelser med tungen og massere såret, så det ikke vokser forkert sammen. Man skal regne med, at øvelserne skal laves flere gange om dagen i mindst fire uger efter indgrebet.

Vi arbejder på at lave en side omhandlende aftercare. Indtil da kan man finde info (på engelsk) her: www.drghaheri.com/aftercare