Diagnose

Mistænker du stramt tungebånd, skal du opsøge en behandler (tandlæge eller øre-næse-halslæge), som er specialiseret i stramt tungebånd. Diagnosen stilles ud fra patientens symptomer, tungens bevægelighed og udseende.

Det er vigtigt, at lægen, som undersøger, har erfaring med PTT (læs mere om det her). Vores erfaringer siger desværre, at der endnu ikke er nogle danske læger, der har dette. Vi har derfor samlet en liste med navne på behandlere, som vi har god erfaring med, når det gælder at vurdere, om tungebåndet er stramt, her: Få vurderet, om tungebåndet er stramt.

 

Vigtige fakta:
Følgende er konfirmeret af Dr. Bobby Ghaheri, som er en af de førende eksperter i stramt tungebånd i USA.

  • Man kan ikke vokse fra et stramt tungebånd. Det består af kollagent væv, som kan strækkes maksimalt 3%. Hvis der er noget, der bliver trukket i, er det knoglen/kæben, som tungebåndet er fæstnet til, hvilket blandt andet kan give skæve tænder, høj gane og mange andre gener.
  • Et tungebånd kan ikke være “lidt” stramt – ligesom dit ben ikke kan være “lidt” brækket. Enten er det brækket, eller også er det ikke. Det giver derfor ingen mening, hvis din behandler konstaterer, at du har stramt tungebånd, men at det ikke behøver at blive behandlet. Hvis du har gener, så er tungebåndet stramt, og så er det for så vidt underordnet, hvordan det er stramt.
  • Hvis der er ATT (synligt, stramt tungebånd), er der altid et bagvedliggende PTT (skjult, stramt tungebånd).
  • Hvis der er stramt læbebånd, er der mere end 90% risiko for, at der også er stramt tungebånd.
  • Tungebåndet kan sagtens være stramt, selvom din baby tager fint på.

 

Undersøgelse af baby

Lægen spørger til både baby og mors symptomer. Nogle gange viser symptomerne sig kun hos den ene, men oftest er der symptomer hos både mor og barn.
Når lægen undersøger tungen, skal baby ligge foran vedkommende med hovedet mod behandlerens mave, ligesom på billedet her:

 

Hvis behandleren lader din baby sidde op, kan det indikere, at vedkommende ikke kender nok til PTT, da det på denne måde ikke er muligt at løfte tungen nok til at kunne konstatere PTT.

 

Undersøgelse af større børn og voksne

Lægen spørger til symptomer, som kan vise sig på forskellige måder alt efter, om man er barn eller voksen. Som voksen kan det være en god idé at tænke tilbage for at se, om man har haft symptomer allerede som barn, da nogle symptomer knytter sig mest til de tidlige år (som for eksempel sengevædning). Det skyldes, at kroppen på mange måder lærer at kompensere. Dette gør dog også, at andre symptomer (som for eksempel kroniske smerter i nakke og ryg) bliver værre med årene.

  • Gab så højt du kan – kan du nå dine fortænder og din gane med tungespidsen?
  • Gab så højt du kan – kan du bevæge tungen fra side til side uden at din kæbe bevæger sig?
  • Gab så højt du kan – kan du sige “lalala” uden at din kæbe bevæger sig?
  • Gab så højt du kan – kan du stikke din tunge ud?
  • Når du smiler – kommer der så en fold/streg oven over din læbe?

Du skal helst kunne svare ja til de fire første og nej til den sidste, ellers kan det tyde på, at dit tungebånd er stramt.
Prøv også, om du kan suge hele tungen op i ganen, mens munden er åben, som på det sidste af disse billeder: