Handelsbetingelser

GENERELLE OPLYSNINGER:

Cocoon Life Improving Breathwork (StramtTungebånd.dk & BreatheBetter.dk)
Drakenvej 6
7470 Karup J
CVR nr.: 34846936
Telefon: 60830022
Email: info@stramttungebaand.dk

 

 

PRISER
Hos Cocoon Life Improving Breathwork (StramtTungebånd.dk og BreatheBetter.dk) er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer.

 

 

BETALING
Cocoon Life Improving Breathwork modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, Bankoverførsel, Faktura. Betalingen for en fysisk vare vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. For digitale produkter, undersøgelser og træningsforløb gælder, at betalingen trækkes fra dit kort med det samme, bestillingen er gennemført. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.

 

 

VED KØB AF YDELSER OG FORLØB
Ved køb af ydelser som undersøgelser og træning, betales beløbet ved bestilling. 

Du har mulighed for at fortryde dit køb indtil 24 timer før, ydelsen er aftalt til at finde sted. Undtaget er ydelsen “Hjemmebesøg”, hvor du skal annullere dit køb senest 48 timer før den aftalte begyndelsestid. 

 

Ved køb af et længerevarende forløb, anses forløbet for at være en samlet ydelse, som ikke kan opdeles. Forløbet anses som værende taget i brug 48 timer efter registreret betaling, herefter er der ikke mulighed for at fortryde eller refundere beløbet.
Det er ikke muligt at få refunderet beløbet, hvis du enten ikke ønsker eller kan gennemføre hele det aftalte forløb. Du har mulighed for at gemme resten af ydelsen til senere brug.

Ved fortrydelse rettidigt, refunderer vi det beløb, du har indbetalt, fraregnet et administrationsgebyr på 50 DKK. Ved for sen aflysning refunderes beløbet ikke, der betales fuld pris for bookingen.

 

 

VED KØB AF KURSER
Ved køb af et kursus er købet bindende, uanset om kurset afholdes fysisk eller online.

Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, har du mulighed for at blive rykket én (1) gang til et andet kursus af samme værdi. Det vil sige, at du kan rykke din deltagelse til næste gang, kurset afholdes.

Tilmelding til kurset er personligt, og du skal derfor kontakte kursusudbyder, hvis du ønsker at overdrage din plads til en anden end den, der blev registreret ved tilmelding. Ved kurser afholdt online, må flere personer ikke dele login-oplysninger, og man må ikke sidde sammen ved skærmen og se optagelsen.

Betaler du via afbetalingsordning, følges betalingsaftalen, som den oprindeligt blev lavet, uanset hvornår deltagelsen sker.

Den normale reklamationsret som vedrører køb af et produkt, gør sig ikke gældende i tilfælde af køb af kurser. Køb af online-produkter, webinarer og andre arrangementer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.”

 

 

 

LEVERING
Cocoon Life Improving Breathwork tilstræber at afsende ordre samme dag, den er indgået.
Der afsendes varer alle ugens hverdage. Fysiske varer vil blive afsendt fra os 1-5 hverdage efter bestillingen. Digitale produkter vil umiddelbart efter bestillingen blive leveret til den e-mailadresse, der oplyses ved bestilling.
For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.

Vi sender til hele Danmark. Fragtpriser fra 45 kr. Varer vil blive leveret enten i nærmeste pakke-udleveringssted eller på leveringsadressen, der angives ved bestillingen.
Vi leverer til udlandet og Færøerne og Grønland efter nærmere aftale. Skriv en mail til info@stramttungebaand.dk for at få et prisoverslag på fragt.

Dine varer sendes med DAO, med mindre andet aftales.
OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice.

 

 

REKLAMATIONSRET
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. Cocoon Life Improving Breathwork vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes til:
Cocoon Life Improving Breathwork
Drakenvej 6
7470 Karup J
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav eller sendt til pakkeboks/udleveringssted.

 

 

REFUSION
Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg.nr. og kontonummer, så det aftalte beløb kan overføres. Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.

 

 

FORTRYDELSESRET
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop af privatpersoner. Ønsker du at returnere en vare, skal den være i ubrugt stand. Der ydes normalt ikke returret til erhvervskunder, men kontakt os gerne for at få en individuel vurdering.
Køb af billetter til event eller eventrelaterede tillægsprodukter såsom madbilletter, overnatning, transport mm. er i henhold til – “Lov om visse forbrugsaftaler – §17 stk. 2 og §9 stk. 2 nr. 2a” – ikke omfattet af fortrydelsesret. Såfremt et arrangement aflyses, refunderes billetten naturligvis, og beløbet bliver automatisk tilbageført på den trukne betalingskonto. Gebyrer refunderes ikke.

I følge købeloven er der desværre ikke fortrydelsesret på digitale produkter, der tages i brug. Men lever produktet ikke op til din forventning, så kontakt os venligst.
Der kan gælde særskilte regler for visse produkter, disse vil i så fald være anført ud for det enkelte produkt.

Perioden regnes fra den dag;

      • Hvor du modtager ordren.

      • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.

      • Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.

      • Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

     

    Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

     

    Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.
    Meddelelsen skal gives pr. mail på info@stramttungebaand.dk.
    I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

    Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

    Varer undtaget fortrydelsesretten:
    Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:

        • Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.

        • Varer, der grundet sin art bliver uløseligt blandet sammen med andre ved levering.

        • Varer, hvor plomberingen er brudt.

        • Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anderkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er påbegyndt.

        • Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse heraf, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.

        • Varer, der forringes eller forældes hurtigt.- Billetter eller event relaterede produkter såsom madbilletter, booking af transport eller overnatning mm.

        • Digitale produkter der er taget i brug. Med taget i brug menes der, at hvis det digitale produkt er downloadet, så er det taget i brug og kan ikke fortrydes.
       
      Ved køb af ydelser som undersøgelser, forløb mv.:
      Se punktet “Særligt ved køb af ydelser”, som står beskrevet længere oppe. 

       

       

      RETURNERING
      Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret (læs afsnittet ovenfor om fortrydelsesret for at se, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret). Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
      Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.
      Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller sendt til pakkeboks/udleveringssted.

       

       

      VARENS STAND VED RETURNERING
      Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

      Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet – af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

       

       

      TILBAGEBETALING
      Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur, bortset for udgifter til fragt. Ved fortrydelse af ydelser, som undersøgelse og træning, vil der blive pålagt et administrationsgebyr på 50 DKK, som fratrækkes det beløb, der tilbagebetales.

      I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet.
      Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, undtaget leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
      Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

       

       

      AFHENTNING I KLINIK
      På vores webshop er det muligt at vælge at afhente vores produkter i vores klinik. På denne måde er det muligt at reservere en vare online, for derefter at afhente varen fysisk i vores klinik. Da varen afhentes i vores klinik, så gælder samme vilkår, som når du handler fysisk i vores klinik.

       

       

      RETTIGHEDER
      Alle rettigheder til workshops, foredrag, kurser, events, tekster, billeder og digitale produkter tilhører Cocoon Life Improving Breathwork.

      Kopiering af dele af kursets indhold, grafik eller titler til videresalg i din egen virksomhed er ikke tilladt uden en utvetydig skriftlig aftale/tilladelse.

       

      Ved køb opnås én (1) licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt. Er I flere fra samme virksomhed, kan ekstra licenser købes med 50% rabat. Kontakt info@stramttungebaand.dk for at aftale nærmere.

       
      Dit digitale produkt er personligt, og det er ikke tilladt at sælge, videresende, udlåne, give det købte væk eller på anden måde distribuere produktet, hverken privat eller kommercielt, uden forudgående skriftlig aftale med Cocoon Life Improving Breathwork. Det gælder både for indholdet af vores online produkter, downloadede produkter, livehold, workshop og kurser.

       

        

      PERSONDATAPOLITIK
      For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

      Navn
      Adresse
      Telefonnummer
      E-mailadresse
      Oplysning om hvad du har købt

      Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for Cocoon Life Improving Breathwork. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.

       

       

      ANDRE KLAGEMULIGHEDER
      Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:
      Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
      Carl Jacobsens Vej 35
      2500 Valby
      Link: www.forbrug.dk

      Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
      Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
      Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@stramttungebaand.dk