Om Charlotte K. Johannsen

Hej!

Jeg hedder Charlotte, og jeg har siden 2017 drevet denne hjemmeside, og har hjulpet langt over 1000 familier og voksne med at finde den rigtige behandling til deres stramme tungebånd. 

Skal jeg også hjælpe dig?

Jeg kan blandt andet hjælpe med:

  • Undersøgelse for stramt tungebånd, læbebånd og kindbånd (funktionel, mundmotorisk undersøgelse)
  • Kropsbehandling
  • Primitive reflekser
  • Ammevejledning
  • Vejrtrækning
  • Vejledning på telefon eller online

 

Det er vigtigt med det rigtige match, når man opsøger hjælp. 

Derfor kan du på denne side læse lidt om mig for at fornemme, om det er mig, du skal have hjælp af. 

Vurdering af stramt tungebånd kort tungebånd

The Basics

Jeg er uddannet OMFT-terapeut og Buteyko Vejrtrækningsinstruktør (CertBBI) med speciale i stramt tungebånd og søvnforstyrrende vejrtrækning.

Jeg har taget den udvidede uddannelse i stramme, orale bånd fra Tongue Tie Academy i Alabama (ved Richard Baxter)

I 2024 stiftede jeg uddannelsen som TungebåndsVejleder, hvor jeg underviser fagfolk i, hvordan man undersøger og behandler stramt tungebånd på babyer.

Jeg kan vurdere tungebåndet og mundmotorikken på mennesker i alle aldre, men har valgt at specialisere mig inden for babyer 0-1 år samt større børn (6+) og voksne.

Jeg er desuden uddannet ammespecialist, og kan hjælpe, hvis du har problemer med amning eller flaske.

Lige nu er jeg i gang med at tage uddannelsen til Babyterapeut, som jeg forventer at være færdig med i februar 2025. Derfor kan jeg også hjælpe din baby med spændinger i kroppen gennem en blanding af blid massage og teknikker fra kranio-sakral terapi (KST), kinesiologi og zoneterapi.

Jeg har flere kurser i nervesystemet og primitive reflekser, og har siden november 2024 benyttet mig af “hands-on-metoden”, når jeg skal teste og behandle.

Og så kan du hos mig – som det eneste sted i Danmark – få lavet særligt tilrettelagte træningsforløb med både OMFT-træning og Buteyko vejrtrækningstræning (fra cirka 6 år).

Når du booker behandling hos mig

Min fornemmeste opgave er, at du føler dig mødt, hørt og forstået. Det kan du altid regne med, jeg gør mit bedste for.

Derfor starter alle undersøgelser, træninger og opfølgninger med, at jeg spørger dig, hvad du har brug for lige netop nu. 

Kommer du med din baby, tager jeg altid hensyn til, hvad din guldklump kan være med til og i hvilken rækkefølge, vi skal tage tingene. Der er altid tid til amning og bleskift hos mig

Før du går ud af døren, sikrer jeg mig, at du føler dig godt klædt på til at tage det næste skridt i behandlingen eller træningen.

Jeg er holistisk orienteret og forsøger at se på de symptomer, du kommer med, fra så mange sider som muligt. Og jeg henviser gerne videre til andre fagpersoner, som jeg mener, vil kunne hjælpe dig, hvis jeg ikke selv kan.

6 hurtige om mig

Uddannelse og Efteruddannelse

Jeg har undervist på:

JEG ER MEDLEM AF