Et klip kan aldrig stå alene som behandling af stramt tungebånd, men skal altid kombineres med kropsbehandling, sårbehandling (også kaldet „aftercare‟) og tungeøvelser.

Et stramt tungebånd påvirker hele kroppen. Det gør det, fordi tungen er en muskel, som er forbundet med alle andre af kroppens muskler, og hvis den er hæmmet i sine bevægelser, kan den trække skævt eller gøre, at man kompenserer andre steder i kroppen.

Derfor er det altafgørende, at man både før og inden et klip løsner spændinger, strækker og styrker kroppen og tungen, så såret har de bedste muligheder for at vokse rigtigt sammen.

Både før og efter et klip af tungebåndet er det godt at lave:

• kropsbehandling for at løsne op for spændinger i kroppen Du kan læse mere om kropsbehandling her, hvor du også finder gode råd til, hvordan du vælger den rigtige behandling.
• tungeøvelser for både at styrke tungen og sørge for, at såret ikke vokser forkert sammen. Denne træning hedder Orofascial Myofunktionel Terapi (OMFT). Du kan finde mere info om OMFT-behandling her.

Efter klip anbefales desuden oftest:

• strækøvelser – efter klip er det nødvendigt at strække såret og massere arvævet, så det nye tungebånd, der dannes, bliver så smidigt som muligt. De internationale eksperter er ikke helt enige i, hvor ofte stræk og massage skal laves – læs mere om det længere nede af siden.

_____________________________________________________________________

Hvorfor er aftercare vigtigt?

Sår i munden heler særlig hurtigt, fordi sårhelingen går hurtigere i et vådt miljø. Derfor er den største risiko ved at få klippet tungebåndet, at såret vokser for hurtigt eller forkert sammen.

Hvis såret vokser sammen på den horisontale led (på langs) frem for den vertikale led (på højkant), risikerer man, at det nye tungebånd, som dannes, ikke bliver længere end det gamle – og at det nye tungebånd altså også bliver for stramt og hæmmer tungens bevægelsesfrihed.

Det åbne sår vil gerne lukke sig omkring foldlinien, og det er det, man ved at lave aftercare prøver at undgå.
Såret har tre dimensioner: Længde, dybde og bredde. Det gælder om at forsøge at bevare disse så længe som muligt.

Hvorfor er aftercare så svært?

De første dage efter indgrebet, kan området omkring såret være ømt, og det kan også bløde en lille smule, når man strækker tungen, så såret bliver trukket langt. Det kan det være en god idé at give smertestillende ½-1 time før man strækker eller drikke noget koldt eller varmt lige inden.

Hvis barnet er under to år, skal man altid rådføre sig med sin læge, inden man giver nogle former for smertestillende medicin.

Det vigtige ved aftercare er ikke, hvor ofte og længe, man strækker – men hvordan man strækker. Målet er nemlig at få strukket såret løbende gennem dagen, så det heler på den rigtige led. Derfor hjælper det ikke meget, hvis man for eksempel kun får løftet tungespidsen op – og omvendt kan det også give mere arvæv, hvis man er for voldsom.

Det er en god idé at rådføre dig med fx en OMFT-behandler eller anden fagperson med uddannelse i stramt tungebånd, som kan hjælpe med at se, om du gør det rigtigt.

For mange er aftercare det, der er det hårdeste ved hele behandlingsforløbet.
Det kan give mange bekymringer, om man nu får det gjort godt nok, om såret heler korrekt, og om man i virkeligheden laver et overgreb på sit barn ved at holde det fast og måske påføre det smerte.

Det er godt at være forberedt på, at disse følelser kan dukke op.

Hvordan gør man?

Aftercare er den samlede betegnelse for mange forskellige former for behandlingsmetoder. Det kan bestå af mange forskellige komponenter alt efter patientens alder.

Aftercare kan indebære:

• Amning
• Stræk af såret
• Massage
• Øvelser for tungen og mundmuskulaturen (OMFT)
• Suttetræning

Det er meget individuelt, hvad den enkelte har behov for.

For eksempel er der forskel på, hvad slags aftercare, der er godt for et spædbarn, et større barn og en voksen. Det afhænger også af, hvordan patienten heler (i vævet), og om der er særlige fysiske eller psykiske udfordringer, der skal tages hensyn til. Det kommer også an på, hvilket redskab, der er blevet brugt til at klippe tungebåndet.

Der findes desværre ikke én behandlingsplan, som fungerer for alle, og derfor er det vigtigt at få hjælp både før og efter indgrebet af for eksempel en OMFT-behandler eller ammevejleder, som er uddannet i stramt tungebånd.

Stræk og massage

Både voksne, børn og babyer skal lave strækøvelser efter indgrebet for at få såret til at hele så optimalt som muligt. Større børn og voksne kan oftest lave øvelser med tungen (læs mere her), men babyer har brug for forældrenes hænder til hjælp.

Babyer bruger ikke deres tunge lige så meget som større børn og voksne, og derfor er det nødvendigt, at forældrene strækker såret med fingrene. Amning er fantastisk til at styrke tungen, men er i sig selv ikke nok til at få såret til at lukke sig optimalt.

Det er bedre at lave ét godt, hurtigt stræk frem for at lave en masse halvdårlige stræk. Aftercare behøver kun tage omkring få sekunder hver gang, hvis man bare får løftet rigtigt op i tungen.
Det vigtige er, at strække såret lige op, og det gøres bedst, hvis man får begge pegefingre ind under tungen, så de er på hver sin side øverst ved sårets top (tæt samlet), når man strækker.

Det kan være en fordel at tænke på at trykke lidt ind mod såret, når man strækker, da man ellers risikerer kun at få strukket spidsen af tungen, og dermed ikke får strukket såret.

De første 2-3 uger efter klippet, hvor såret stadig er åbent, er det en god idé kun at strække såret og ikke putte fingrene ind i såret:

• Løft & Stræk
  Løft af tungen, hvor man strækker såret, så det vokser sammen på langs af tungen. Det er vigtigt, at man løfter lige op, så såret ikke trækkes skævt. Det gøres ved at føre en finger ind under tungen fra hver side af mundvigen, hvorefter man placerer fingrene lige oven på såret og trækker op, mens man trykker ganske let indad. Trykket skal være samme kraft, som hvis du skulle fjerne en øjenvippe fra kinden – altså ganske blidt.

Når såret er helet på overfladen (typisk efter 2-3 uger), skifter man over til at massere arvævet med disse to øvelser:

• Swipe
  Kør fingeren frem og tilbage under tungen med et let tryk, som hvis du skulle fjerne en øjenvippe fra kinden.
• Rollerpin
  Sæt en finger oven på arvævet (det er hvidt). Herefter ruller du fingeren, som hvis du skulle tage creme fra en dåse, mens du kører den op langs tungen. Det er denne øvelse, der fortsættes ud over de indledende par uger med fuld aftercare, da det masserer arvævet.

Hvor ofte skal vi strække?

Erfaringer viser, at mange har god gavn af følgende protokol:

• Første aftercare: 6 timer efter klip
• Herefter hver 4.-6. time, indtil såret er helet på overfladen (typisk 2-3 uger)
• Skift herefter over til at massere arret nogle gange om dagen så længe som muligt. Sårheling kan vare op til et år, så bliv gerne ved længe, også selvom det med tiden ikke bliver hver dag.

Skal man absolut lave aftercare om natten?

Det er vigtigt, at man også laver aftercare i løbet af natten, da det særligt er her, sårhelingen går hurtigt, fordi kroppen restituerer bedst under søvn. Man kan dog forsøge at lægge aften- og morgenbehandlingen sådan, at man kun behøver at vække en enkelt gang i løbet af natten, og mor og far kan få 6 timers samlet søvn.

Er såret vokset forkert sammen?

En af de ting, man bekymrer sig rigtig meget over efter et klip af tungebåndet, er selvfølgelig, om såret er vokset forkert sammen.

Der vil altid blive dannet et nyt tungebånd, når det stramme tungebånd er blevet løsnet, og når vævet én gang har været stramt, vil man aldrig kunne opnå 100% fri bevægelighed. Målet er derfor, at få et bedre resultat – et længere og mere smidigt tungebånd – end det, man havde som udgangspunkt.

Det er vigtigt at have is i maven i de første par uger efter indgrebet, hvor nye bevægemønstre i tungen (og resten af kroppen) skal tillæres. Det kan give spændinger i kroppen, som kan føre til mange af de samme symptomer, som det stramme tungebånd gav.

For mange går det meget op og ned i de første 4-5 uger, og de fleste ser ikke den endelige forbedring, før der er gået omkring 8 uger.

Hvis I stadig oplever symptomer efter cirka 8 uger, hvis symptomerne kommer tilbage eller du bare gerne vil have vished for at få ro i maven, kan det være en god idé at få undersøgt, om såret er vokset forkert sammen.

Bliver børnene traumatiseret af aftercare?

Som nævnt tidligere, så skal aftercare helst gøres hurtigt og effektivt, så det kun behøver at tage et par sekunder at lave. Nogle lykkes med at gøre det til noget sjovt, fx ved at sige sjove lyde imens, så barnet føler, det er en del af en leg. Andre, særligt større børn, synes ikke det er sjovt at blive holdt fast. Udsagn fra større børn og vokse, som kan beskrive deres oplevelser, tyder ikke på, at det gør ondt at få lavet øvelserne. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det er behageligt. Omvendt kan det også give traumer at gå med evige smerter i kroppen eller med en følelse af at blive kvalt, når man prøver at synke, som kan være konsekvensen af ikke at få behandlet tungebåndet. Det er altid en opvejelse, man skal gøre sig inden klippet – og man skal altid kigge på sit barn og se, hvad det kan holde sig til, og hvad der er det rigtige for lige netop JER. Nogle gange kan det være bedre at lave aftercare i kort tid og acceptere, at man muligvis skal have klippet igen på et senere tidspunkt, hvor nervesystemet er mere i ro.

Et stramt tungebånd kan give uro i nervesystemet, og flere har erfaret, at et godt klip, som er vokset lidt for stramt sammen, kan give mere ro og overskud til at få laver et nyt klip med endnu bedre effekt senere. Smerteoplevelsen kan øges af et nervesystem i ubalance, og derfor er det også en god idé at få arbejdet med de primitive reflekser forud for et klip – hos både barn og mor (og far).