Sårbehandling og tungeøvelser

Et klip kan aldrig stå alene som behandling af stramt tungebånd, men skal altid kombineres med kropsbehandling, sårbehandling (aftercare) og tungeøvelser.

Et stramt tungebånd påvirker hele kroppen. Det gør det, fordi tungen er en muskel, som er forbundet med alle andre af kroppens muskler, og hvis den er hæmmet i sine bevægelser, kan den trække skævt eller gøre, at man kompenserer andre steder i kroppen.

Derfor er det altafgørende, at man både før og inden et klip løsner spændinger, strækker og styrker kroppen og tungen, så såret har de bedste muligheder for at vokse rigtigt sammen.

Både før og efter et klip af tungebåndet anbefaler vi:

  • kropsbehandling for at løsne op for spændinger i kroppen Du kan læse mere om kropsbehandling her, hvor vi også har samlet en liste over kropsbehandlere, som vores medlemmer har gode erfaringer med.
  • tungeøvelser for både at styrke tungen og sørge for, at såret ikke vokser forkert sammen. På engelsk kaldes denne træning for Orofacial Myofunctional Therapy (OMFT). Du kan finde en liste over OMFT-behandlere her.


Efter klip anbefaler vi desuden:

  • strækøvelser – efter klip anbefales det desuden at strække og massere såret, det vi med ét ord kalder “aftercare“. De internationale eksperter er ikke helt enige i, hvor ofte stræk og massage skal laves, så vores anbefalinger lægger sig i øjeblikket op af Dr. Ghaheris anbefalinger og af de erfaringer, vi har fra vores gruppemedlemmer. Læs mere om det længere nede af siden.

_____________________________________________________________________

Hvorfor er aftercare vigtigt?

Sår i munden heler særlig hurtigt, fordi sårhelingen går hurtigere i et vådt miljø. Derfor er den største risiko ved at få klippet tungebåndet, at såret vokser for hurtigt eller forkert sammen. Hvis såret vokser sammen på den horisontale led (på langs) frem for den vertikale led (på højkant), risikerer man, at miste tungens nyvundne bevægelsesfrihed.

Såret vil gerne lukke sig på tværs - derfor er det vigtigt at strække det med aftercare under helingen, så det lukker sig på langs.

Det åbne sår vil gerne lukke sig omkring foldlinien, og det er det, vi med aftercare prøver at undgå.
Såret har tre dimensioner: Længde, dybde og bredde. Det gælder om at forsøge at bevare disse så længe som muligt.

Hvorfor er aftercare så vigtigt – og svært?

Aftercare er noget af det, der er hårdest ved hele forløbet.
Det kan give mange bekymringer, om man nu får det gjort godt nok, om såret heler korrekt, og om man i virkeligheden laver et overgreb på sit barn ved at holde det fast og måske påføre det smerte.

Det er godt at være forberedt på, at disse følelser nok dukker op. Hvis man har brug for at høre om andres erfaringer, er der masser af beretninger om dette i støttegruppen.

Summeret op fra gruppemedlemmers erfaringer:
Aftercare er svært at gøre rigtigt, men det er uhyre vigtigt for et godt resultat. Derfor er det vigtigt at prioritere.

Hvis man gør det effektivt, behøver man ikke at holde sit barn fast i mere end 20-30 sekunder. De fleste af gruppens medlemmer oplever, at børnene er blevet mere tillidsfulde efter endt behandling (klip og aftercare).
Vi har dog også medlemmer i gruppen, som har oplevet, at deres barn har udviklet aversioner efter enten klip eller aftercare. Dette kan i mange tilfælde behandles med traumeterapi efterfølgende.

I følge de voksne og børn, der har fået lavet eller selv har udført aftercare, gør det ikke ondt at strække i såret. Men de første mange dage kan området omkring såret være ømt, og derfor kan det være en god idé at give smertestillende ½-1 time før man strækker. Hvis barnet er under to år, skal man altid rådføre sig med sin læge, inden man giver nogle former for smertestillende medicin.

Hvordan gør man?

Aftercare behøver kun tage omkring 5-10 sekunder ved hver strækøvelse, hvis man gør det præcist.
Det vigtige er at strække såret lige op, og det gøres bedst, hvis man får begge pegefingre ind under tungen, så de er i såret (tæt samlet), når man strækker.

Det kan være en fordel at tænke på at trykke lidt ind mod såret, når man strækker, da man ellers risikerer kun at få strukket spidsen af tungen, og dermed ikke får strukket såret.

Dr. Ghaheri har lavet en video, der viser, hvordan man får ordentligt fat under barnets tunge. Den kan ses via linket her.

Klip af tungebånd kræver tre øvelser:

  1. Løftet
    Løft af tungen, hvor man strækker såret, så det vokser sammen på langs af tungen. Det er vigtigt, at man løfter lige op, så såret ikke trækkes skævt. Det gøres ved at føre en finger ind under tungen fra hver side af mundvigen, hvorefter man placerer fingrene lige oven på såret og trækker op, mens man trykker ganske let indad. Trykket skal være samme kraft, som hvis du skulle fjerne en øjenvippe fra kinden – altså ganske blidt.
  2. Swipe
    Kør fingeren frem og tilbage under tungen med et let tryk (se punkt 1).
  3. Rollerpin
    Sæt en finger oven på såret, så du har blommen i såret. Herefter ruller du fingeren, som hvis du skulle tage creme fra en dåse, mens du kører den op langs tungen. Det er denne øvelse, der fortsættes ud over de indledende par uger med fuld aftercare, da det masserer arvævet.

Hvor ofte skal vi strække?

De fleste eksperter i tungebånd er enige om, at det er nødvendigt at strække såret for at opnå optimal heling efter et klip af tungebåndet. Men de er ikke helt enige i, hvor ofte og hvor længe, man bør lave strækøvelser.
To af de førende tungebåndseksperter i USA siger fx: 6 gange om dagen i tre uger og udtrapning i uge fire (Ghaheri) og 3 gange om dagen i 10-14 dage (Kotlow). Kirsten Slagter fra Holland anbefaler 4 gange om dagen i 3 uger.
Vi anbefaler, at man som udgangspunkt følger anbefalingerne fra den behandler, der har foretaget indgrebet, da behandleren kan have bagvedliggende grunde til at anbefale, som de gør, i forhold til det indgreb, de har lavet.
Aftercare skal altid gøres ud fra den enkelte patients behov. Nogle kan klare sig med få øvelser i få uger, andre har brug for mere for at få såret til at lukke sig optimalt. Det gælder altid om at kigge på sit barn (og sig selv) og mærke efter i maven, hvad der er det rigtige for lige præcis jer. Hvis barnet fx viser tegn på oral aversion, kan det være mest hensigtsmæssigt at skære ned på antallet af gange med aftercare og måske acceptere, at tungebåndet skal klippes igen på et senere tidspunkt.

Vores erfaringer fra gruppens medlemmer viser, at mange har god gavn af følgende protokol:

  • Første aftercare: 6 timer efter klip
  • Herefter hver 4. time i 4 uger. (1-2 af øvelserne skal laves om natten.)
  • Trap ned i uge 5, men fortsæt med at massere arret (brug “rollerpin”-metoden med en finger, der ruller op langs tungen) så længe som muligt, minimum til 8 uger efter klip.
Denne undersøgelse om sårheling beskriver, at et sår heler på overfladen inden for de første 2-3 uger, og herefter heler såret videre i de dybere lag i de næste 3-4 uger, og at såret faktisk fortsætter med at hele i op til et år efter.
Zaghi siger desuden, at arvævet kan stramme op, når man kommer 4 uger efter klippet, og det derfor er vigtigt at blive ved at massere herefter. Det bliver blødt igen cirka 8 uger efter klip.
Aftercare skal ikke være en langtrukken affære – det skal tage få sekunder. Hellere mange, hurtige øvelser fremfor lange, seje stræk. Det skal gøres med et let pres – som hvis du skulle fjerne en øjenvippe fra din kind.

Skal man absolut lave aftercare om natten?

Det er vigtigt, at man også laver aftercare i løbet af natten, da det særligt er her, sårhelingen går hurtigt, fordi kroppen restituerer bedst under søvn. Man kan dog forsøge at lægge aften- og morgenbehandlingen sådan, at man kun behøver at vække en enkelt gang i løbet af natten.

Er såret vokset forkert sammen?

Under øvelserne kan man bruge latexhandsker for at få bedre fat under tungen, men vi fraråder at man bruger gaze til øvelserne, da det kan bryde såret unødigt op og forhale helingen. Gaze skal kun bruges til at bryde såret op, hvis det er vokset for hurtigt sammen. Vi anbefaler, at I søger råd hos en behandler til hjælp med dette, fx en fra denne liste: www.stramttungebaand.dk/vurdering

Bliver børnene traumatiseret af aftercare?

Som før nævnt, skal aftercare være hurtigt og effektivt. Nogle lykkes med at gøre det til noget sjovt, fx ved at sige sjove lyde imens, så barnet føler, det er en del af en leg. Andre, særligt større børn, synes ikke det er sjovt at blive holdt fast.
Det er ikke vores indtryk, at det gør ondt at få lavet øvelserne. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det ikke er ubehageligt at få lavet aftercare.
Tungen kan være øm den første uges tid, og det er sikkert ikke rart at få stukket fingre ind i munden. Vi har snakket med traumeterapeuter om dette, som siger, at det også kan give traumer at gå med evige smerter i kroppen eller med en følelse af at blive kvalt, når man prøver at synke.
Det er en opvejelse, man skal gøre sig inden klippet – og man skal altid kigge på sit barn og se, hvad det kan holde sig til. Nogle gange kan det være bedre at lave aftercare i kort tid og acceptere, at man muligvis skal have klippet igen på et senere tidspunkt, hvor nervesystemet er mere i ro. Et stramt tungebånd kan give uro i nervesystemet, og flere har erfaret, at et godt klip, som er vokset lidt for stramt sammen, kan give mere ro og overskud til at få laver et nyt klip med endnu bedre effekt senere.
Vi kan varmt anbefale en form for traumebehandling (fx SE-traumeterapi, body-SDS eller biodynamisk KST – husk altid at finde en, der er specialiseret i børn, da behandlingen ellers kan være for voldsom) både før og efter klip for at berolige nervesystemet – både til børn og forældre. Man skal ikke underkende, hvordan problemer med et stramt tungebånd hos børn påvirker forældrene, og vi ser mange medlemmer, der kæmper med efterreaktioner på den lange kamp, de og deres børn har været igennem som følge af et uopdaget, stramt tungebånd.