Mange forældre får at vide, at generne ved et stramt tungebånd forsvinder, når barnet bliver ældre, men forskningen støtter ikke den påstand. Tværtimod.

Af Charlotte K. Johannsen, OMFT-terapeut og Buteyko Vejrtrækningsterapeut

Det er stadig en udbredt myte, at tungebåndet vokser med alderen, eller at man kan strække det længere i en grad, så det ikke behøver at blive klippet.

Der er ingen forskning, der understøtter disse påstande. Til gengæld findes der forskning, der viser det modsatte.

Et stramt tungebånd er resultatet af, at cellerne i vævet under tungen ikke fungerer optimalt. I fostertilstanden fungerer tungebåndet som en vejviser for tungens udvikling.

Normalt skal tungebåndets celler gå i opløsning og integreres i tungen, når fosteret er omkring 12 uger¹ – det er den proces, som inden for cellebiologien kaldes apoptosis, og som betyder “programmeret celledød”.

Et andet eksempel på apoptosis kan være sammenvoksede fingre eller tæer, eller den gradvise forsvinden af den lille halestump, som udvikles tidligt i livmoderen, mens fosteret endnu er et embryon.

Hvis apoptosis ikke sker korrekt, kan det give et tungebånd (frenulum), som sidder fæstnet langt ude på tungespidsen eller gummen, eller det kan give et frenulum, der næsten forsvinder helt, men hvor vævet er mindre elastisk, end det skulle være.

Begge disse abnormaliteter kan give restriktion af tungen, så den ikke har sin fulde bevægelighed – det vi kalder stramt tungebånd – hvilket kan føre til en lang række problemer hele livet igennem.

Cellestrukturen er anderledes, når tungebåndet er stramt

Et brasiliansk studie (Martinelli et al., 2013) viser, at personer med stramt tungebånd har en anden cellesammemsætning i deres tungebånd.

I studiet tog man vævsprøver fra tungebåndet hos otte babyer, som havde fået diagnosticeret og klippet stramt tungebånd, og analyserede dem under et mikroskop.

Man fandt, at babyernes tungebånd bestod af en signifikant mængde type 1-kollagenceller, hvor et almindeligt tungebånd består af mukusmembran-celler.

Type 1-kollagenceller er meget ufleksible, lige så stærke som stål, og kan kun strækkes op mod tre procent. 

Et stramt tungebånd vokser sig altså ikke længere med alderen, og kan heller ikke strækkes længere.

Kroppen kompenserer i stedet

Din fantastiske krop finder altid en måde at kompensere for tungens manglende bevægelse.

For eksempel sker der ofte det, at knogler og tænder giver efter for tungemusklernes magt og bliver trukket ind mod midten. Det giver de v-formede fortænder i undermunden, som er karakteristisk for folk med stramt tungebånd. 

Et andet sted, der kan være restriktion, er i læbebåndet. Her vil fortænderne i nogle tilfælde vige pladsen, så der kommer et stort mellemrum mellem dem som konsekvens af det pres, læbebåndet påfører gummen. 

Knogler og væv vil altid tabe kampen mod musklerne, og i den tovtrækning agerer tungebåndsvævet det metaforiske “reb”. Man kan kun stoppe kampen ved at klippe rebet helt over. 

Læs mere:

• ¹ : Richard Baxter – “Tongue Tied (2018, s.4)”, som referer til dette og dette studie
• Dr. Ghaheri forklarer mere om sammenhængen HER
• Abstrakt til det brazilianske studie kan læses her: Martinelli, Roberta & Gusmão, Reinaldo & Giédre Berretin-Felix Ph.D, SLPs & Rodrigues, Antonio & Marchesan, Irene. (2013). Histological Characteristics of Altered Human Lingual Frenulum. International Journal of Pediatrics and Child Health. 2. 10.12974/2311-8687.2014.02.01.2.