Find svarene på de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet om stramt tungebånd og stramt læbebånd her.
Jeg mistænker et stramt tungebånd. Hvad gør jeg så nu?
Det kan være lidt overvældende, når man lige er blevet opmærksom på problemet. Derfor har jeg skrevet en begynderguide, som du finder HER.
Hvad er et stramt tungebånd?
Den internationale sammenslutning af professionelle inden for behandling af stramt tungebånd (International Affiliation of Tongue-Tie Professionals) har lavet en definition af et stramt tungebånd, som lyder: “en rest af embryotisk væv i midterlinien mellem undersiden af tunge og mundgulvet, som forhindrer tungen i at bevæge sig normalt.”
Du kan læse mere om det HER.
Skal alle stramme tungebånd klippes?
Nej.
Det er ikke alle med stramt tungebånd, som behøver at få det klippet. Nogle lærer kompenserende adfærd, som gør, at de kan leve fint med et stramt tungebånd eller læbebånd. Hvis man oplever symptomer, er det dog værd at overveje at få en second opinion, også selvom amningen fungerer fint eller er afsluttet. Se symptomlisten HER.
Kan tungebåndet vokse sig længere med alderen?
Nej.
Et stramt tungebånd består af nogle bindevævsceller, som er lige så stærke som stål. Hvis noget flytter sig med alderen, er det de knogler, som tungebåndet hæfter på. Læs mere om det i denne artikel: Nej, et stramt tungebånd bliver ikke længere med alderen
Hvad er “det bageste tungebånd”?
“Det bageste tungebånd” er en definition, som organisationen Læger Formidler har opfundet. Den udspringer ganske givet af, at jeg her på siden forsøger at forklare den nyeste forskning omkring begrebet “stramt tungebånd” med at sige, at tungebåndet kan være stramt på den bagerste del af tungen.
Man har kun ét tungebånd, og hvis din læge refererer til et bageste/bagerste/bagre tungebånd, er vedkommende muligvis ikke bekendt med den nyeste forskning og litteratur, der findes på området.
Hvilke problemer giver et stramt læbebånd?
Stramt læbebånd kan besværliggøre amningen eller give problemer med at tage flaske og drikke fra kop. Det kan desuden give problemer med tænderne (fordi der sætter sig madrester fast i “lommerne”, som kan være svære at nå med en tandbørste) og stort mellemrum mellem tænderne.
Det kan også gøre det svært at åbne munden eller at holde læberne lukkede, når man slapper af.
Er det nok til at redde amningen, hvis man kun får klippet læbebåndet?
Som oftest er det i virkeligheden et stramt tungebånd, der giver problemer med amning. Derfor er det næsten aldrig nok kun at få klippet læbebåndet. Tungen er den aktive muskel, som har til opgave at skabe det undertryk, der skal til for at få mælken ud af brystet eller flasken.
I mange tilfælde er det dog faktisk et stramt tungebånd, som forhindrer læben i at bevæge sig, så man end ikke behøver at klippe læbebåndet, når først tungebåndet er blevet klippet. Dr. Ghaheri har skrevet mere om det her.
Tungen kan godt komme ud af munden – så er tungebåndet vel ikke stramt?
Det er en myte, at tungebåndet kun kan være stramt, hvis tungen ikke kan komme ud over læberne. Det kan det sagtens, og det er faktisk kun i de færreste tilfælde, at et stramt tungebånd forhindrer tungen i at komme ud af munden.
Læs mere om det her.
Min baby tager fint på i vægt – så er tungebåndet vel ikke stramt?
En baby kan sagtens tage fint på – og endda tage meget hurtigt på – selvom tungebåndet er stramt.
Læs denne artikel for mere information.
Min læge/anden fagperson siger, vi først skal klippe tungebåndet, hvis der opstår problemer. Er det rigtigt?
Det er ikke alle stramme tungebånd, der behøver at blive klippet. Hvis man lever fint med det, og ikke er generet af symptomer, skal man ikke få klippet tungebåndet.
Mange gange opstår problemerne dog senere, hvis tungen ikke er fri til at forme mundhulen og ganen, kan det give mange af de problemer, der er forbundet med stramt tungebånd.
Derfor kan det være en idé at få undersøgt, om restriktionen kan give problemer på sigt. Dette kan man få hjælp hos ved en OMFT-behandler (større børn og voksne) eller en TungebåndsVejleder (babyer).
Vi ammer ikke længere. Er det stadig nødvendigt at få klippet tungebåndet?
Et stramt tungebånd kan give mange gener gennem hele livet, og problemerne bliver kun værre med alderen. Det kan derfor være en god idé at få gjort noget ved det, selvom der ikke er problemer med amningen, hvis man altså oplever andre symptomer. Læs mere om symptomerne her.
Vi har allerede fået klippet tungebåndet. Kan det stadig være stramt?
Ja, hvis lægen enten ikke har klippet nok, eller såret er helet forkert, kan der være behov for at klippe yderligere for at opnå optimal effekt
Hvem kan stille diagnosen?
En ØNH-læge eller tandlæge med speciale i stramt tungebånd.
Vurdering af stramt tungebånd og stramt læbebånd er et speciale, og derfor er det ikke alle fagpersoner, der er lige kvalificerede til at vurdere. Min erfaring er, at mange fagpersoner overser eller negligerer et stramt tungebånd, særligt når der er tale om type 3- eller type 4-tungebånd.
Læs mere om vurdering af tunge- og læbebånd her.
Hvad hvis tungebåndet kun er “lidt” stramt?
Et tungebånd kan ikke være “lidt” stramt. Det er enten/eller.
Det er samme princip med sammenvoksede fingre – enten er de det, eller også er de ikke. Og det er desuden helt samme princip i forhold til, om man skal gøre noget ved det. Det vil sige, at man i langt højere grad skal kigge på, om vævet under tungen giver problemer. Hvis det gør det, så giver det mening at gøre noget ved problemet – uanset hvordan vævet ser ud.
Hvorfor er der så meget snak om at tage til udlandet og får klippet tungebåndet?
De seneste par år er der kommet mere fokus på tungebånd og på, om det skal klippes eller ej.
Mange forældre har i disse år været åbne omkring, hvordan de ikke har kunne få tilstrækkelig hjælp herhjemme, og derfor har været nødsaget til at søge til udenlandske eksperter for at få hjælp.
Er det nødvendigt at tage til udlandet for at få et “godt nok” klip?
Det er svært at lave et “fuldstændigt” klip på babyer med en saks, som er det redskab, de fleste læger herhjemme benytter.
Når man bruger en saks, sker der ofte det, at man ikke løsner restriktionen helt, og derfor altså laver et “ufuldstændigt” klip, hvor det ikke er alle de stramme vævstråde i tungebåndet, som løsnes.
Et ufuldstændigt klip kan for nogle lindre symptomerne, og kan i visse tilfælde redde amningen.
Men fordi der stadig sidder stramme vævstråde, løser det ikke problemet med, at den bagerste del af tungen ikke kan løftes rigtigt. Det kan give problemer med at synke, spise, tale og lav tungeposition i hvile, og derfor kan det for nogle være nødvendigt at få foretaget et fuldstændigt klip i udlandet senere.
Kan du anbefale en ØNH i mit område?
Jeg anbefaler altid ud fra individuelle behov, så hvis du vil have mit bud på, hvad der er det rigtige valg for lige præcis dig, skal du booke en undersøgelse eller vejledning over telefonen. (Det gør du her)
Hvis du ønsker konkret erfaring om en bestemt læge, kan du spørge forældrene i min facebookgruppe, TungebåndsKlubben.
Min læge vil operere i fuld narkose, er det nødvendigt?
Nej.
Et klip af tungebånd er et relativt enkelt indgreb, som det ikke er nødvendigt at gøre i fuld narkose. I stedet anvendes lokalbedøvelse, enten via indsprøjtning eller som creme. Faktisk kan narkosen gøre det umuligt at lave et fuldstændigt klip, da det gør det umuligt at se, hvornår man har fjernet alt restriktivt væv.
I Danmark er det normalt, at indgrebet udføres i fuld narkose på babyer over 6 måneder og i nogle tilfælde også ved større børn og voksne. I udlandet udføres indgrebet de fleste steder i lokalbedøvelse i alle aldre.
