Er der overhovedet evidens for at klippe stramt tungebånd?

  • 30. marts 2020
Der findes evidens for, at det hjælper at klippe et stramt tungebånd, men der findes ikke megen evidens af høj kvalitet. Det er et problem for lægerne.

Der findes masser af evidens for, at et klip af tungebåndet har effekt på eksempel ammevanskeligheder, udtaleproblemer og forstørrede mandler. Problemet er, at evidensen ikke er af høj kvalitet, og lægerne derfor har svært ved at bruge erfaringerne i praksis.


Af Charlotte Hansen, redaktør


Der findes i skrivende stund mere end 600 forskningsbaserede studier på den videnskabelige søgedatabase PubMed, som omhandler problematikker om stramt tungebånd.

De fleste af dem handler om, hvordan et stramt tungebånd kan påvirke amningen i de første fire måneder af en babys levetid, og langt de fleste konkluderer, at et klip af tungebåndet kan have en positiv effekt på amningen.

Det er altså ikke fordi, der ikke findes evidens for klip af tungebånd.

Problemet er bare, at der ikke findes ret mange studier af høj kvalitet, og at mange af studierne er lavet, før der kom fokus på, at et tungebånd kan være stramt på forskellige måder.

Det gør, at mange læger er forbeholdne med at klippe stramme tungebånd, også selvom der er problemer, som ikke umiddelbart kan løses med anden behandling.

Hvad er høj og lav evidens?

For bedre at forstå problemstillingen, bliver vi nødt til at kigge på, hvordan forskere inddeler studier ud fra, hvordan de er lavet og hvor meget, de fortæller.

Forsøg med få deltagere giver for eksempel et ringere resultat end forsøg med flere tusinde forsøgspersoner.

Skala over kvalitet af evidens, udarbejdet af Oxford Centre for Evidense-Based Medicine.
Evidens-skalaen, udviklet af Oxford Centre for Evidence-Based Medicine (CEBM). Man kan finde en dansk oversigt, der beskriver niveauerne nærmere, via dette link.

Næstnederst på skalaen er case-studier (4), som kun rangerer lige over “eksperternes mening” (5).

De studier, der bliver regnet for højeste evidens, er dem, der hedder “randomized controlled trials”, forkortet RCT (1).

I RCT-studier inddeler man tilfældigt forsøgspersonerne i to grupper og giver dem hver sin behandling for at sammenligne effekten. På skalaen lige under RCT-studier ligger “cohorte studier” (2).

Øverst på skalaen ligger “systematic review (SR) of RCTs” (1a), som er forskningsartikler, hvor forskere undersøger de tilgængelige RCT-studier, der findes på området. Ud fra dem drager de en større konklusion, men altså uden selv at have udført forskning.

Til dato findes der rigtig mange case-studier (4), der omhandler stramt tungebånd, nogle få cohorte studier (2), en del RCT-studier (1) og kun en håndfuld reviews (1a) af den tilgængelige litteratur.

Næsten alle studierne viser, at klip af tungebåndet har en positiv effekt på ammeproblemer, og at det er en prodcedure med lav risiko og store fordele.

Richard Baxter, hovedforfatter til bogen Tongue-Tied (2018)

Derfor ender mange af forskerne også med at konkludere i deres studier, at der kræves mere forskning, før man endeligt kan fastslå, om – og ikke mindst hvornår og hvordan – et klip af tungebåndet skal udføres.

Den tilgængelige forskning viser positiv effekt på amning

I 2018 udkom den første bog om stramt tungebånd, der beskæftiger sig med alle de problematikker, som en restriktion af tungen kan give.

Hovedforfatter på bogen er den amerikanske børnetandlæge, Richard Baxter, som får hjælp af blandt andet talepædagoger, ammerådgivere og kropsbehandlere til at forklare, hvordan et stramt tungebånd kan påvirke både amning, spise, tale, søvn, hævede mandler og meget andet.

I arbejdet med bogen har Baxter gennemgået den tilgængelige forskning på området.

“Det meste af den tilgængelige forskning koncentrerer sig om amning – og næsten alle studierne viser, at klip af tungebåndet har en positiv effekt på ammeproblemer, og at det er en prodcedure med lav risiko og store fordele,” skriver Baxter.

Sparsom evidens for effekt på taleproblemer og andre symptomer

De internationale eksperter, som beskæftiger sig med at klippe og forske i stramt tungebånd, oplever hver dag patienter, som opnår en markant forbedring på en lang række symptomer, efter de har fået klippet deres stramme tungebånd.

De er frustrerede over, at det, de ser i deres praksis, ikke understøttes af forskningen.

“Det er frustrerende for læger og tandlæger, som bør basere alle deres kliniske beslutninger ud fra “evidensbaserede” principper, at litteraturen er mangelfuld på det her område,” siger Richard Baxter.

“Stort set hver dag ser professionelle, som klipper tungebånd, forbedringer i børns spisefærdigheder, og kropsbehandlere og talepædagoger ser det samme.”

“Det er frustrerende for læger og tandlæger, som bør basere alle deres kliniske beslutninger ud fra “evidensbaserede” principper, at litteraturen er mangelfuld på det her område.”

Richard Baxter, hovedforfatter til bogen Tongue-Tied (2018)

Forskerne er enige om, at der mangler evidens, både i forhold til, hvordan et klip af tungebåndet kan hjælpe en problemfyldt amning, men i særdeleshed også i forhold til alle de mange andre symptomer, der er associeret med stramt tungebånd.

Det er svært at finde forskningsmidler til at lave sådan nogle studier, fordi løsningen ved klip af tungebånd ikke ligger i at give medicin.

Desuden kan der være etiske problemer ved at udføre RCT-studier på spædbørn, hvor deres trivsel og ernæring potentielt sættes i fare.

Svært at finde penge til forskning, der ikke kan behandles med medicin

Mange behandlinger i sundhedssystemet bliver lavet med afsæt i en national, klinisk retningslinje, altså en slags guide til, hvordan et indgreb skal udføres.

Som udgangspunkt bliver sådan nogle retningslinjer lavet ud fra den forskning, der findes på området, som er af højeste evidens (gruppe 1).

I denne artikel fra Sundhedspolitisk Tidsskrift forklarer professor og overlæge på Rigshospitalet, Anders Perner, hvordan mange behandlinger i sundhedssystemet slet ikke er understøttet af solid forskning.

Industrien investerer kun i de behandlinger, hvor de kan tjene penge, forklarer han.

I praksis betyder det, at man på de danske sygehuse introducerer og benytter sig af behandlinger, som ikke er gennemtestede, og hvor effekten ikke er underbygget af god evidens, fastslår Anders Perner:

”Medicinalvirksomhederne betaler for de fleste kliniske forsøg, og de investerer i de områder, hvor de forventer et økonomisk afkast – ikke i områder, hvor investeringen er usikker, for eksempel blandt patienter, der er meget syge, meget gamle, børn og gravide.”

Det er derfor svært for forskerne at skaffe midler til at udføre forsøg af høj kvalitet, da de ofte skal have pengene op af egen lomme.

Det har Richard Baxter for eksempel haft, da han i 2018 lavede et mindre case-studie for at undersøge, om et klip af stramt tungebånd havde effekt på større børn med spiseproblemer.

Studiet blev publiseret i International Journal of Clinical Pediatrics. De fem forsøgspersoner oplevede en markant forbedring på både udtale, spiseproblemer og søvnproblemer, efter de fik klippet tungebåndet.

En anden måde at skaffe midler til forskning kan være at finde private mikro-investorer, som den amerikanske ØNH-læge, Bobak Ghaheri, gjorde i 2019.

Gennem fundraising indsamlede han penge til at lave et RCT-studie, og fik blandt andet støtte fra en række forældre, som han tidligere havde hjulpet ved at klippe tungebånd på deres børn.

Hans studie, som undersøger et stramt tungebånd indvirkning på spisning fra flaske, forventes færdigt i slutningen af 2020.

Anekdotisk evidens er også værd at lytte til

Der mangler altså evidens af høj kvalitet, men det betyder ikke, at der ikke findes evidens.

Ud over de 600 tilgængelige studier på PubMed, findes der også rigtig meget klinisk evidens, også kaldet anekdotisk evidens. Altså udsagn fra patienter, som har oplevet resultater efter at have fået klippet tungebåndet.

Selvom den slags evidens falder uden for skalaen fra Oxford, er den også værd at lytte til. Det mener blandt andet den amerikanske børnetandlæge, Lawrence Kotlow, som har beskæftiget sig med emnet stramt tungebånd i mere end 20 år.

“Der er ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved en faldskærms effekt, selvom der ikke er foretaget RCT-forsøg på, om de virker. Nogle gange er den anekdotiske evidens så overbevisende, at man bør lytte til den.”

Dr. Lawrence Kotlow, amerikansk børnetandlæge og forsker i stramt tungebånd

“Der er ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved en faldskærms effekt, selvom der ikke er foretaget RCT-forsøg på, om de virker. Nogle gange er den anekdotiske evidens så overbevisende, at man bør lytte til den,” siger han.

Kigger man i online-forummer på for eksempel facebook, er der samlet erfaringer fra mange tusinde patienter, som kan fortælle om de gavnlige effekter, de har set efter at have fået klippet tungebånd.

I skrivende stund er der mere end 78.000 medlemmer i den amerikanske støttegruppe for babyer med stramt tungebånd.

Amerikanerne har også en støttegruppe dedikeret til voksne, som har oplevet problemer med stramt tungebånd. Den har lige nu over 12.000 medlemmer.

Den danske støttegruppe har mere end 3500 medlemmer. Der findes også støttegrupper i Sverige, Norge, Tyskland, Holland, England, Finland, Spanien, Israel, Australien og mange andre lande.

KILDER:
  • Artikel: Overlæge: “Vi mangler god evidens for effekten af de behandlinger, vi tilbyder. Det er et kæmpe problem”: LINK
  • Foredrag: Brian Palmer (2001) – An Antomical Perspective: LINK
  • Studie: Ultralydsbilleder af, hvordan et spædbarn synker under amning (Geddes et. al, 2008): LINK
  • Studie: Short Lingual Frenulum and Obstructive Sleep Apnea in Children (Huang et. al, 2015): LINK
  • Studie: Speech and Feeding Improvements After Posterior Tongue-Tie Release (Baxter and Hughes, 2018): LINK
  • Studie: Hvordan påvirker et stramt tungebånd spisning fra flaske (Ghaheri et. al, forventet 2020): LINK
  • Evidensniveauer og styrkegraderinger af anbefalinger, baseret på Oxford 2009: LINK

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.