Hvad er stramt tungebånd?

Personer med “stramt tungebånd” (Ankyloglossia), har et unormalt kort eller stramt tungebånd på undersiden af tungen, som forhindrer den i at bevæge sig optimalt.

Det er en myte, at tungebåndet kun er stramt, hvis man ikke kan stikke tungen ud af munden. De fleste med stramt tungebånd kan sagtens stikke tungen UD af munden, men kan til gengæld have problemer med at bevæge den op og ned eller til siderne. Det kan være umuligt at få tungen til at hvile mod ganen.

Den nedsatte bevægelighed i tungen kan føre til mange problemer. Blandt andet ammeproblemer, fejlsynkning, spisevægring, talevanskeligheder, ,smerter i nakke og ryg, søvnbesvær, ADHD-lignende symptomer, angst og depression. Læs mere om symptomer her.

 

Hvorfor har man stramt tungebånd?

Tungebåndet, der består af kollagent væv, fungerer som en vejviser hos fostret, når det udvikler sig i livmoderen. Hovedets forskellige komponenter dannes i løbet af de første tre måneder, og her sørger det lille stykke væv for, at tungen vokser i den rigtige retning.

Normalt begynder tungen at vokse ud over tungebåndet efter de tre måneder, så det “forsvinder” ind bag ved slimhinderne. Hos nogle sker dette ikke. I stedet bliver vævet ved med at sidde fast på selve tungen – nogle gange helt ud på tungespidsen – og da kollagent væv ikke er elastisk, “binder” det tungen til bunden af munden. Hos nogle trækker vævet sig kun en smule tilbage, så tungen kun er bundet på den bagerste del.

Det gælder i øvrigt også for andre “vejvisere” i munden, som også kan være stramme, for eksempel læbebåndet.

 

Hvordan diagnosticerer man stramt tungebånd?

Det er ikke altid tydeligt, når tungebåndet er stramt. En del stramme tungebånd ligner helt normale tungebånd, og nogle ligger endda gemt inde bag tungens slimhinde. Selv når det er meget tydeligt, skal det altid diagnosticeres ud fra en kombination af symptomer og en grundig undersøgelse af en læge, der er specialiseret i at behandle tungebånd.

Som regel ser man problemerne tidligt i livet, fordi det kan gøre det vanskeligt, smertefuldt eller ligefrem umuligt at amme. Når babyen har stramt tungebånd, kan den ikke danne det vakuum, der skal til, for at holde sig fast på brystet. Den kan heller ikke lave den bevægelse med tungen op mod ganen, som er nødvendig for at suge mælken ud af brystet.

Denne video illustrerer det rigtig godt:

 

 

 

Nogle oplever heldigvis også at kunne amme uden større problemer. Selvom dette lykkes, er det dog stadig værd at overveje at få løsnet et stramt tungebånd, da det kan give mange gener hele resten af livet, nogle af dem endda livstruende. Læs mere om, hvordan man påviser stramt tungebånd, her.

 

Hvor mange har stramt tungebånd?

Selvom begrebet stramt tungebånd har været anerkendt længe, er man først for nylig begyndt at forske i de forskellige former for stramt tungebånd (ATT og PTT). I Danmark anslås det, at 3-4% af nyfødte har stramt tungebånd, men da dette tal kun er baseret på den ene slags stramt tungebånd – den mest sjældne (ATT) – må man antage, at det reelle tal er højere.

Der er endnu ikke forsket meget i årsager og betydning af stramt tungebånd, men nogle studier tyder på, at der kan være en forbindelse til MTHFR-genmutation. Nogle undersøgelser anslår, at op mod 75% af befolkningen har denne genmutation. Det er langt fra alle med mutationen, der får stramt tungebånd, men tallet indikerer, at problemet og omfanget kan være meget større, end vi hidtil har vidst.

 

Forskellen på PTT og ATT

Når man i det danske sundhedsvæsen skal diagnosticere et stramt tungebånd, kigger man oftest kun på, om baby tager nok på i vægt, og om tungen kan komme ud af munden. Desværre kan disse to faktorer sjældent afgøre, om tungebåndet er stramt.

Hvis tungen ikke kan komme ud over læberne, er det næsten altid fordi, tungebåndet er stramt hele vejen ud til spidsen af tungen, altså både bagerst, midt på og forrest på tungen – det man kalder synligt, stramt tungebånd, eller ATT (anterior tongue tie).

Er tungebåndet derimod “kun” stramt på den bagerste og midterste del af tungen, kan tungens forreste del stadig bevæge sig frit. Det kalder man skjult, stramt tungebånd, eller PTT (posterior tongue tie), fordi det for det utrænede øje kan ligne, at der ikke er nogle problemer. Læs mere om de forskellige former for stramt tungebånd HER.

Som det illustreres i videoen ovenfor, er det vigtigt, at hele tungen er fri til at bevæge sig, og derfor kan PTT skabe lige så mange problemer som ATT, selvom det er mindre tydeligt.

 

Behandling

Et stramt tungebånd kan behandles ved et enkelt indgreb, hvor vævet bliver klippet eller brændt i stykker, så tungen bliver løsnet fra bunden af munden. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse, tager få sekunder, og der ses yderst sjældent komplikationer i forbindelse med indgrebet.

Det er vigtigt, at hele tungen løsnes for at opnå effekt, så altså både den forreste (ATT) og bagerste (PTT) del bliver klippet.

Desværre er der ikke megen hjælp at hente i det danske sundhedssystem, fordi forskningen i PTT endnu ikke har vundet indpas herhjemme. Nogle danske ØNH-læger og tandlæger er begyndt at interessere sig for det, men vi (i gruppen) kender endnu ikke til nogen, der har nok viden om, eller erfaring med at klippe, PTT.

Nogle vælger derfor at rejse til udlandet for at få klippet tungebåndet hos en behandler, der er specialiseret i at klippe PTT. Læs mere om behandling HER.

 

Baby med tydeligt stramt tungebånd og hjerteformet tunge

Tungebåndet kan sagtens være stramt, selvom tungen kan komme langt ud, som på denne baby.